Verdens største østers fundet i Vadehavet

En østers, der måske viser sig at være verden største, er fundet i Vadehavet. Den vejer 2,5 kilo og er så stor som en sko i størrelse 44.

Den store østers - med det latinske navn ostrea gigas - er i live og bor nu i et akvarium på Vadehavscentret i Vester Vedsted.

- Det er helt ufattelig stort finde sådan et gigantisk dyr som det her, siger lederen, Klaus Melbye, til TV SYD.

Rekordbogen

Den store østers er med sine 35,5 centimeter godt 2,5 centimeter længere end den østers, der lige nu kaldes verdens største. Det nye fund skal dog først officelt godkendes af Guinness rekordbogen.

Det lykkedes personalet at finde den rekordstore stillehavsøsters for få dage siden. Den kan få en østers-ekspert til at glemme alt om tid og sted - i bare facination over størrelsen.

- Det er en fantastisk østers, siger Klaus Melbye. igen og igen.

En stor perle?

Og måske gemmer den på noget stort indeni?

- Den sidste perle, vi har fundet, var seks-syv millimeter. Hvor stor den herinde er, ved vi ikke.

Foreløbig får den store østers lov til at leve videre i akvariet.