TV der bevæger dig

Verdensarv: Nu skal du cykle til Christiansfeld

00:34

Kolding Kommune vil anlægge en ny supercykelsti til Christiansfeld. Foto: Colourbox

1 af 2

En ny supercykelsti mellem Kolding og Christiansfeld skal gøre det nemmere at cykle til det sønderjyske turistmål.

Der sker store ting i forbindelse med Christiansfelds udnævnelse til verdenskulturarv. Først skulle der en stor p-plads til, og nu vil Kolding Kommune bygge en supercykelsti til byen.

Kolding Kommune forventer, at der hver dag vil køre 1500 flere cyklister end nu på ruten i det sydlige Kolding, samt at antallet af daglige cykelture omkring Christiansfeld vil stige med 300.

Supercykelstien vil forbinde Kolding med de sydlige forstæder og altså fortsætte ned til Christiansfeld.

- Efter at Christiansfeld er kommet på UNESCOs verdensarvsliste, kan vi forvente markant flere besøgende i Christiansfeld, og nu bliver det både lettere og mere trygt at taget cyklen til vores nye store attraktion, siger formanden for kommunens teknikudvalg, Knud Erik Langhoff, i en pressemeddelelse.

Supercykelstien vil bestå af enkeltrettede stier med informationstavler og fodhvilere. Projektet koster i alt 20,3 millioner kroner, hvoraf Vejdirektoratet giver de 8,1 millioner. Efter planen begynder arbejdet med supercykelstien i år, og skulle gerne være afsluttet ved udgangen af 2016.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden