TV der bevæger dig

Verdensrekord: Handicappede Astrid sprang fra 7000 meter

01:02

Astrid Elmstrøm sprang lørdag i faldskærm fra 7000 meters højde. Se springet her. Video: Dropzone Denmark

Astrid er hjerneskadet og sidder i kørestol, efter hun som 19-årig faldt af en hest og lå i koma i to måneder Foto: DropZone Denmark

Foto: DropZone Denmark

Foto: DropZone Denmark

1 af 4

Astrid Elmstrøm sprang sig lørdag til en verdensrekorden for højeste faldskærmsudspring som handicappet.

- Wauw. Det var sindsygt. Jeg er stadig helt høj, siger 23-årige Astrid Elmstrøm fra Kolding. Lørdag sprang hun ud af et fly med sin instruktør fra 7000 meters højde. Det er hun den første handicappede, der har gjort. I dag har hun svært ved at sætte ord på oplevelsen.

Jeg vil gerne vise folk, at jeg kan det, selvom jeg sidder i kørestol. Jeg håber, jeg kan inspirere andre.

Astrid Elmstrøm, Kolding. 

- Det var ubeskriveligt. Der findes ikke ord, der kan beskrive oplevelsen. Jeg sidder helt og ryster, siger Astrid Elmstrøm til TV SYD.

Astrid er hjerneskadet og sidder i kørestol. Som 19-årig faldt hun af en hest og lå i koma i to måneder. Men kørestolen stopper hende ikke.

- Der er mange ting, jeg ikke må og kan, fordi jeg sidder i kørestol. Jeg må for eksempel ikke prøve noget i forlystelsesparker. Derfor har jeg kastet min kærlig på faldskærmsudspring, for det må jeg, siger Astrid Elmstrøm.

Astrid drømmer om 100 spring

Astrid sprang springet ved Dropzone Denmark i Herning. Det var hendes tredje tandemspring, men det var første gang, det var fra 7000 meters højde. Hun håber, hun kan inspirere andre.

- Jeg vil gerne vise folk, at jeg kan det, selvom jeg sidder i kørestol. Jeg håber, jeg kan inspirere andre, siger Astrid Elmstrøm.

Astrid drømmer om at nå 100 tandemspring. Faldskærmsspringerne springer gennem en hulahopring, når det er spring nummer 100, og Astrids instruktør har lovet hende at bygge en stor hulahopring, som de kan springe igennem, hvis det lykkes. Hun regner dog ikke med, at det bliver foreløbigt.

- Det er dyrt at springe i faldskærm, så der går nok noget tid, siger Astrid Elmstrøm. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden