Vestbanen køber nye tog i næste uge

Vestbanens bestyrelse har i dag besluttet at låne 105 millioner kroner til nye tog og modernisering af banen. Allerede i næste uge vil banens bestyrelse  købe to nye togsæt  til erstatning for de nuværende, der har kørt på banen i snart 30 år.

Vestbanens bestyrelse besluttede på et møde i dag at låne 105 miliioner kroner til anskaffelsen af nye tog og modernisering af banen, efter at Region Syddanmark mandag aften besluttede at bevare banen og finansiere driften og de nødvendige investeringer.

Vestbanen har ligeledes, sammen med Sydtrafik og Arriva, forberedt en aftale om den fremtidige togdrift på Vestbanen,

Vestbanens tog skal køre igennem helt til Esbjerg.

Fra 1. juli 2012 vil Vestbanens tog køre igennem helt til Esbjerg.

Vestbanen satser på at kunne indgå en endelig aftale om anskaffelsen af to nye togsæt i løbet af næste uge. De nye tog vil skulle erstatte de gamle tog, som nu har kørt på Vestbanen i snart 30 år.
Udover indsættelse af nye tog vil Vestbanens signaler og overkørsler blive moderniseret i løbet af de næste par år.