Veteran-målmand stopper på toppen

Den tidligere anfører i Vejle Boldklub, målmanden Jimmy Nielsen stopper karrieren efter 19 år som professionel fodboldspiller. Han vandt søndag det nordamerikanske mesterskab med Sporting Kansas City og stopper med den triumf.

- Det var perfekt timing at slutte med et stort mesterskab, som hele byen fortjener, siger 36-årige Jimmy Nielsen, der offentliggjorde sin beslutning under mesterskabshyldesten i Kansas.

Den rutinerede keeper, som er anfører for Kansas-mandskabet, har også vundet det danske mesterskab med AaB helt tilbage i 1999.

Jimmy Nielsen nåede 70 kampe for Vejle Boldklub i perioden 2008-2010, inden han tog til USA.