TV der bevæger dig

Ung øko-landmand og veteranen Hyllested vil i Folketinget

Rasmus Vestergaard Madsen er økologisk landmand og vil blandt andet arbejde for en bæredygtig produktion af fødevarer. Foto: Privat foto

Henning Hyllested blev første gang valgt til Folketinget i 2011, og i 2015 blev han genvalgt. Foto: Sara Gangsted, Scanpix

1 af 2

Enhedslisten har på sit landsmøde fundet kandidater til Folketinget og Europaparlamentet. Farvel til mange profiler giver behov for nye ansigter

Henning Hyllested er klar til endnu en tørn som folketingskandidat for Enhedslisten i Sydjyllands Storkreds. Det valgte medlemmerne ham til på Enhedslistens landsmøde søndag.

Den tidligere havnearbejder og nuværende folketingsmedlem fra Esbjerg står øverst på Enhedslistens opstillingsliste i Sydjylland. Enhedslisten har prioriteret opstilling, så han har størst chance for at blive valgt. 

Nummer to er et af mange ubeskrevne blade, som stiller op for Enhedslisten ved det kommende folketingsvalg. Det er den 26-årige Rasmus Vestergaard Madsen, som er økologisk landmand ved Randers.

Farvel til stemmeslugere

Der bliver brug for både gamle og nye ansigter, for Enhedslisten må klare sig uden mange af sine kendte folketingsmedlemmer ved næste valg. Johanne Schmidt-Nielsen og Palle Dragsted falder for partiets eget rotationsprincip, der betyder, at man ikke må genopstille efter syv år på Christiansborg.

Finn Sørensen og Stine Brix ønsker ikke at stille op, og hvis Nicolaj Villumsen bliver valgt til Europaparlamentet, forlader han også Folketinget.

Desuden har Enhedslisten netop mistet sin miljøordfører Maria Reumert Gjerding, som er blevet præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden