Der er masser af medfølelse, når politikerne i Region Syddanmark hører om Jørn Buch's sag.
Venstres Thyge Nielsen siger :
- Hvis jeg var Jørgen Buch ville jeg også være dybt frustreret over det her - det er jo dobbelt straf at få oveni den sygdom han har haft.
Socialdemokratiets Karsten Uno Petersen:
- Vi har selvfølgelig en dyb beklagelse af den situation Jørn Buch er kommet ud i her.
Men trods sympati er der ikke meget opmuntring af hente hos politikerne, hvis Jørn Buch håbede på hjælp herfra til at kunne beholde erstatningen.
Thyge Nielsen:
- hvis man først har været igennem en ankesag og tabt den, så kan regionen ikke gå ind og af egen drift gøre noget andet end det ankeretten har sagt. Det vil vi ikke have lovhjemmel til.
Karsten Uno Petersen:
- Det er jo en lægefaglig vurdering, som vi politisk ikke kan gå ind i og ikke vil gå ind i - det vil jo have vidtrækkende konsekvenser - så ville vi begynde at bestemme med vores følelser i stedet fra ud fra gældende lovgivning.
Med 30 dages varsel har Region Syddanmark krævet erstatningen på 270.000 kroner tilbagebetalt.
erstatning gennem Patienterstatningen, fordi han mistede sit ben efter en
operation for blærekræft.
Han fik blodpropper i benet. En komplikation, der opstod efter mere end
fem timer i ben-bøjler. Odense Universitetshospital meldte selv sagen til
Patienterstatningen, og Jørn Buch fik en erstatning på 270.000 kroner.
Men nu har Ankenævnet for Patienterstatning afgjort, at han IKKE
skulle have haft erstatning, og Region Syddanmark har krævet de
270.000 kroner tilbage med 30 dages varsel.