TV der bevæger dig

Vi drikker mere te og mindre kaffe

Foto: Privat

Det er populært at drikke te, og det kan ses på salget. Sidste år blev der solgt 95 tons mere te end fem år tidligere i 2009 - det svarer til en stigning på 8 procent. Det mærker de ikke mindst hos Kong Christian X i Tønder, der har mere end 100 forskellige slags te.

- Det her er den mest populære te, vi sælger, lyder det fra indehaveren af Kong Christian X, Kirsten Lützen, imens hun viser "Mary te" frem. Teen blev lanceret i forbindelse med Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederiks bryllup og lige siden har den sorte te med papaya, lakridsrod og citrongræs solgt godt i den sønderjyske butik.

Som mange andre butikker kan de mærke den øgede interesse for te hos Kong Christian X.

- Vi ser mange flere unge helt ned i skolealderen, der kommer og køber te, siger Kirsten Lützen, og det stemmer overens med de nyeste tal fra Dansk Kaffeinformation, der viser, at det netop er de unge under 29 år, der er begyndt at købe mere te. Til gengæld er det stadig de 60-69-årige, der drikker mest te.

- Jeg tror, vi drikker mere te, fordi det er så meget oppe i tiden, og mange forskere har været ude og sige, at det er sundt at drikke te. Der kommer også hele tiden nye spændende blandinger frem, så der er virkelig noget at vælge imellem, siger Kirsten Lützen.

Samtidig med, at vi drikker mere te, drikker vi til gengæld mindre kaffe. Tallene fra Dansk Kaffeinformation viser, at salget af filterkaffe faldt med 5.655 tons fra 2009-2014. Vi drikker dog stadig mere kaffe end te, selvom tesalget er steget. Sidste år blev der solgt 18.100 tons filterkaffe mod 1.246 tons te.

Tag med til Kong Christian X i Naboer kl. 15 og 19.55

Naboer besøger Kong Christian X i dagens udsendelse. Se med når der sendes direkte kl. 15 eller i genudsendelsen kl. 19.55.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden