Vi er glade for de røgfri legepladser

I København har de i to år haft røgfri legepladser for at skåne børn for de giftige skodder og den giftige røg. F.eks. med slogans som "Vore sandkager er 100 pct. skodfri".

I sekretariatet Røgfrit København har man ikke beviser på, at det har hjulpet.

- Men vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra Renhold-afdelingen og fra de pædagoger, der arbejder på de bemandede legepladser. De fortæller blandt andet, at antallet af cigaretskodder er blevet markant færre end før, siger projektmedarbejder Karoline Ek Olsen.

Det begyndte med en politisk beslutning i sommeren 2013. Og derefter indledte kommunen en kampagne med blandt andet mobile bannere, der blev sat op på legepladserne. Med opsigtsvækkende tekster som f.eks. ?Vores sandkager er 100% skodfrie?. Senere blev de afløst af permanente skilte.

Der har ikke på noget tidspunkt været tale om forbud.

- Vi har ikke ønsket at vores parkbetjente, pædagoger og andre ansatte agere ?bussemænd? og måske komme til at begive sig ud i u-konstruktive diskussioner med rygere, så vi har fastholdt et ønske om at bede de voksne tage hensyn. De meldinger, vi har fået, siger, at de fleste rygere gerne vil tage det hensyn især når der som her er tale om børn, fortæller Karoline Ek Olsen.

Røgfrit København ønsker på denne måde at fjerne børns billede af voksne, der står og ryger og altså agere dårlige rollemodeller. Man ønsker også at reducere den kræftrisiko, der ifølge talrige undersøgelser viser, at passiv rygning er skadelig. Og endelige at fjerne cigaretskodder, der kan give børn forgiftninger, hvis de spiser dem.

De 125 offentlige legepladser i hovedstaden har særlig bevågenhed, for i København er legepladserne børnenes ?lunger?, fordi det i høj grad er her de små kan lege frit.

Camilla Kjærager, sekretariatsleder, Røgfrit København, om erfaringerne i hovedstaden. (Var.: 2:01)