TV der bevæger dig

Vi kæmper for vores landsby

02:15

Nogle af ildsjælene i Sejet, der kæmper for at holde liv i deres landsby.

1 af 2

Befolkningstallet i de danske landsbyer skrumper, og flere huse står tomme. Men det bliver ikke skæbnen for landsbyen Sejet ved Horsens, hvis det står til indbyggerne. De kæmper for deres landsby med et rigt foreningsliv og unikt sammenhold.

I Sejet er en nabo ikke bare en nabo. Naboen er venner, man hjælper hinanden og kan altid regne med at kunne låne en kop sukker, en plæneklipper, eller hvad man end skulle stå at mangle.

- Sammenholdet er vigtigt for landsbyens overlevelse. Det er alle her opmærksomme på, og derfor mangler vi heller aldrig hjælper til vores arrangementer, lyder det fra Anette Kristensen, der er formand for Sejet Kultur- og Forsamlingshus.

Og arrangementer er der mange af i Sejet. Landsbyen har et rigt og aktivt foreningsliv. Der er 500 indbyggere fordelt på 200 husstande og landsbyen tæller ikke mindre end omkring 10 foreninger lige fra en borgerforening til en fodboldforening for 16-42-årige med navnet FC Sejet United.

Tag med til Sejet i Naboer

Naboer besøger i dag Sejet og sender direkte derfra kl. 15. Her kan du møde Anette Kristensen og høre mere om foreningslivet i Sejet, men du kan også møde Henning Jensen og hans barndomsnabo, som også er hans nuværende nabo.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden