Modtagerne er erhvervsPhD forsker Rudi P. Nielsen fra Aalborg Universitet Esbjerg, cand. negot studerende Jaqueline Nicolaisen og PhD forsker i Folkesundhedsvidenskab Maja Larsen fra Syddansk Universitet Esbjerg.
Prismodtagernes forskningsspecialer spænder fra international folkesundhed over handicapturisme til biomasse og kemiteknologi.
Esbjerg Universitetspris gives til ?Fremragende studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet Esbjerg med særlig henblik på at fremme erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering?. Det er Fonden Danske Bank i Esbjerg og Esbjerg Erhvervsudvikling, som står bag prisen.