Video: Ægproducenter kan ikke låne en krone

To ægproducenter i Skærbæk har en god forretning og vil gerne udvide, men både banken og realkreditinstituttet afviser.

4,5 millioner æg, så mange sælger ægproducenterne Inga og Johan Erichsen om året. Parret sælger økologiske æg, som der er en stærk stigende efterspørgsel på. Derfor vil ægproducenterne gerne udvide med 3 millioner æg om året, men hverken bank eller realkreditinstituttet vil låne dem penge til udvidelsen.

Hos Danæg, som aftager producenters æg, har de ellers lovet, at de nok skal sælge alle de økologiske æg, de overhovedet kan producere. Salget af økologiske varer er nemlig stigende. I 2013 steg salgsværdien på æg med 24 procent i salgsværdi i forhold til 2012 ifølge Danmarks Statistik.

Hverken bank eller realkreditinstitut har sagt direkte, at det skyldes, at parret bor i Skærbæk, men de tror, at det er hovedårsagen til afslagene.

Inga Erichsen om afslagene på lån (Varighed 25 sekunder)