Video: bruger sommerferien på robotter og raketter

61 unge er taget på Summer Science Camp for at eksperimentere med raketter, robotter og 3D-print. I år er det lykkedes at tiltrække flere piger end sidste år.

En uge før skolestart har 61 unge i alderen 12-16 år taget forskud på de naturvidenskabelige fag. Summer Science Camp er for unge, der synes naturvidenskab er sjovt og spændende. Fra den 3. til 7. august, skal de unge programmere robotter, fyre raketter af og ikke mindst være sammen med ligesindede.

- Alt sådan noget teknologi har altid fascineret mig. Dimser og sådan noget kan jeg slet ikke stå for, siger en af deltagerne Stine Hjort Sørensen til TV SYD.

Ud af de 61 unge er 9 af dem piger. Sidste år var der kun 6. Det er tredje år i træk, at arrangementet bliver holdt. Summer Science Camp finder sted på Bråskovgård Efterskole, og er arrangeret af Fonden Inscero Horsens.

Stine Hjort Sørensen fyrer en raket af. Varighed: 53 sek.