Video: Cirkus på Fanø strikker for fred

Det svenske cirkus 'Cirkus Cirkör' viser her, hvordan de har bygget hele forestillingen op omkring strikning. Cirkusforestillingen kan opleves til årets strikkefestival på Fanø.

I denne weekend bliver der afholdt strikkefestival på Fanø. Med til festivalen er det svenske cirkus 'Cirkus Cirkör', som har bygget hele forestillingen op omkring strikning.

Knitting Peace, hedder forestillingen, der handler om at strikke for fred i verden.

- Vi er jo ikke et normalt cirkus, hvor man kan opleve dyr. Vi er et anderledes cirkus. Forestillingen bygger på garn - og den handler om at skabe fred i verden, siger Samuel Looptok Andersen, der er komponist til forestillingen til TV SYD.