TV der bevæger dig

Video: Derfor vil to kvinder åbne et Julemærkehjem

02:16

Dorthe Johannsen (til højre) og Mette Winther Hauge.

1 af 2

Danmarks femte Julemærkehjem skal åbne i Kolding, hvis det står til to kvinder, der er gået i gang med at skaffe midler.

De to kvinder - Dorthe Johannsen og Mette Winther Hauge - vil skaffe pengene gennem donationer fra almindelige mennesker og virksomheder, ligesom de vil lave events og arrangementer.

- Mange danske børn lider under problemer med overvægt, mobning, ensomhed og dårligt selvværd. Vi brænder for at gøre en forskel for børn, der har udfordringer i livet og derfor har vi besluttet os for at arbejde frivilligt på at skabe et Julemærkehjem, siger Dorthe Johannsen.

- Vi vil sætte fokus på sundhed, mobning og ensomhed, og vi glæder os til at smøge ærmerne op for børnenes skyld, siger Mette Winther Hauge.

Hvis du vil donere til Julemærkehjemmene, kan du bruge linket nedenunder.

Se og hør de to kvinder på videoklippet.

 

Fakta om Julemærkehjem:

Børn, der søger om et ophold på et Julemærkehjem, er ofte overvægtige,
men for de fleste fylder ensomhed, mobning og lavt selvværd mindst
lige så meget som vægtproblemerne.

Et ophold på et julemærkehjem varer 10 uger, hvor børnene gennem
motion, sund kost og skoleundervisning får troen på sig selv tilbage og
redskaber til at tackle hverdagens udfordringer.

Cirka 750 børn om året får hjælp, men omkring 500 børn venter på at få
en plads.

Danmark har i dag fire Julemærkehjem beliggende i Kollund, Hobro,
Skælskør og Ølsted.

Hjemmene drives via midler fra salget af årets julemærke, arv,
donationer og et mindre beløb fra Sundhedsministeriet og Tips- og
Lottepuljen. Derudover får de ingen offentlig støtte.

 

Julemærkehjemmene

01:04 Luk video
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden