TV der bevæger dig

Video: DF-vrede over sygehus som asylcenter

Det halvtomme Haderslev Sygehus ser ud til at skulle huse 400 asylansøgere. Det får Dansk Folkeparti i byen til at reagere skarpt.

Peter Kofod Poulsen, byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, er vred over, at Haderslev Sygehus nu ser ud til at skulle blive til et midlertidigt asylcenter.

- Vi har i forvejen to asylcentre i kommunen. Nu må det stoppe, siger han til TV SYD.

Udlændingestyrelsen leder med lys og lommelygte i disse tider for at finde egnede bygninger til de mange flygtninge, der især kommer fra det krigshærgede Syrien.

Justitsministeriet regner med, at der både i år og til næste år vil komme ca. 20.000 asylansøgere til Danmark.

Sygehuset er ejet af statens ejendomsselskab Freja Ejendomme, som har henvendt sig til Haderslev Kommune. Her vil økonomiudvalget behandle sagen den 17. november. Men Freja kan - uanset den politiske holdning i økonomiudvalget - udleje sygehuset til Udlændingestyrelsen.

Til JydskeVestkysten siger borgmester Hans Peter Geil:

- Vi kan egentlig ikke gøre noget ved det, men Freja ønsker et godt forhold til Haderslev, konstaterer han.

Peter Kofod Poulsen, Dansk folkeparti. (varighed: 0:53 min.)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden