Video: Overvældende interesse for ny privatskole i Tønder

Initiativtagerne bag en ny privatskole i Tønder blev overraskede, da de torsdag aften afholdte informationsmøde.

De havde håbet på 50 og dækket op til 100. Men der dukkede mellem 130 og 140 interesserede op, da initiativtagerne bag privatskolen Marieskolen i Tønder, holdte informationsmøde.

-Der er ingen privatskoler i Tønder by, så vi har i fire år snakket om, at der mangler et alternativ til folkeskolen her i byen, fortæller Birgitte Klippert, en af to initiativtagere bag Marieskolen.

-Med skolereformen og de frustrationer den har medført, mener vi, det er det rigtige tidspunkt at starte på, siger hun.

175 elever

Skolen, der starter til næste skoleår, har plads til 175 elever. Men mindre kan også gøre det.

-Vi skal have minimum 30 elever til august 2015, for at det kan lade sig gøre økonomisk. Og det tegner allerede rigtig godt, fortæller Birgitte Klippert.

Lokaliteten på skolen bliver i det tidligere VUC på Richtsensgade.

I klippet herunder kan du høre den anden initiativtager,bag privatskolen, Sarah Røll, fortælle om, hvorfor der mangler en privatskole i Tønder. (Varighed: 49 sek)