Video: Se 140.000 lys sikre julestemningen

På Sonnesvej i Fredericia lyser det usædvanligt meget op i hele december.

Så er julen for alvor kommet til Fredericia. I hvert fald på Sonnesvej 6. Mandag aften tændte Francesco Falk nemlig de 140.000 julelys, han har sat op på sit hus i Fredericia.

I 2007 blev Francesco Falk kåret til at have flest julelys i Fredericia. Dengang havde han ”kun” 120.000 lamper.

Francesco Falk fortalte sidste år til TV SYD, at han er skiftet til 100 % energisparende LED-pærer, som holder priserne på elektriciteten til lamperne nede. Sidste år opnåede han en rekord i Danmark med 180.000 julelys på huset. Her  kostede det 12 kr. i timen at have lamperne tændt.

Alle er velkomne fra kl. 17.00 - 21.00 hver dag, hvor julelyset er tændt.

Se de 140.000 julelys i aktion her.