Video: Se jubelscenerne, da Esbjerg vandt guld

Gik du glip af søndagens ishockeybrag? Så kan du se jubelscenerne her.

Gid man kunne have været der! Sådan er der nok mange der tænker, om Esbjerg Energys ishockeysejr søndag. Men fortvivl ikke.  Her kan du nemlig se jubelscenerne, da klubben vandt sit andet mesterskab i træk.

Sidste år blev det også til en guldsejr for Esbjerg Energy, men før det skal vi helt tilbage til 2004, for at finde en mesterskabs sejr. I alt har klubben nu vundet 7 mesterskabstitler. 

Første gang i 1969. Så i 1988, 1993 og 1996. Og i dette årtusind har Esbjerg vundet i 2004, 2016 og 2017.

- Det er stort. De drenge har lige skrevet sig i Esbjerggensisk ishockeyhistorie. Jeg er stolt og glad på deres vegne. Det er kæmpestort, siger Esbjerg Energys bestyrelsesformand Christian Rømer til TV SYD.

Tirsdag fejrer Esbjerg ishockeystjernerne på Torvet. Hele holdet bliver hentet på Granly Arena kl. 16.00 og derefter kørt i paradekørsel igennem byen for til sidst at ankomme på Torvet til taler og folkets hyldest.