Video: Tyv-start på lagersalg i Aabenraa

Fire mænd tog natten til torsdag forskud på et lagersalg i Sønderjyllands-hallen i Aabenraa, hvor syv lokale tøjforretninger fra i dag og frem til søndag har arrangeret lagersalg af mærkevarer. De fire brød ind i hallen og blev kort før klokken fire overrasket af politiet.

Kl. 03,36 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om indbrud i hallen. da politiet ankom med bl.a. en hundepatrulje, blev en dør i hallen pludselig sparket op og tre mænd sprang ud og tog flugten. De to blev hurtigt pågrebet - og senere viste det sig at endnu tyv havde gemt sig i hallen.

- Der skal være et større lagersalg i hallen og vi regner med, at tyvene har haft mærkevarer som målet for den natlige udflugt, siger vagtchef Erik Lindholdt hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Der var også indbrud i hallen forud for sidste års lagersalg.

Se og hør indehaver Lars Jespersen fra Intersport i Aabenraa fortælle om nattens begivenheder - varighed 52 sekunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.