Video:Skoleudflugt som i gamle dage

Selv vejret er som i gamle dage, når Sct. Severinskolen i Haderslev drager på gammeldags skoleudflugt med veterantog i dag.

Anledningen er, at det i år er 90 år siden, at bygningerne på skolen blev taget i brug.

- Vi var sidst på en lignende udflugt, da skolen fyldte 70 år, fortæller Karin Jensen, som var med på den første tur i dag. Men længere tilbage i tiden var det fast tradition, at skolen kørte i tog til Christiansdal, og så sad lærerne inde i restauranten, mens børnene legede uden for.

Ca. 850 elever og lærere deltager i dagens udflugt. Sct. Severinskolen har siden 2011 været lagt sammen med skolen i Hammelev. Og eleverne fra Hammelev tager med toget tilbage til Haderslev, hvor de bl.a. får mulighed for at bruge den nye legeplads på Sct. Severin.

850 elever er så mange, at de må deles op i flere hold, fordi veterantoget ikke kan have så mange på én gang.

Kom med på skoleudflugt som i gamle dage. (Indslag: 1:26)