Vidne blev truet

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 19-årig mand, der sigtes for at true et vidne i en straffesag mod ham.

Vidnet er en 18-årig mand.

Tirsdag aften kørte vidnet på knallert på Ringkøbingvej ved Varde. Den 19-årige forfulgte ham i en bil, kørte op i ham og truede ham.

Den 19-årige skal nu afhøres af politiet. Han har overnattet i detentionen.

Trusler mod personer, der har givet forklaring til politiet eller vidnet i retten, straffes med bøde eller fængsel i op til otte år alt efter sagens grovhed.