TV der bevæger dig

Vidne så der blev sat ild i motorcykelklubs hus

Politiet var allerede i nat i gang med at samle spor på brandstedet. Foto: freelance-billeder.dk

Et vidne så natten til fredag, at der der blev knust en rude og kastet brændbar væske ind motorcykelklubben MC Gallernes klubhus på Hattingvej i Horsens.

Kort før midnat blev der opdaget et brandattentat mod motorcykelklubben MC Gallernes klubhus på Hattingvej 9 i Horsens. 

Læs også Påsat brand i motorcykelklubs hus

- Et vidne så at der blev smadret en rude og kastet brandbar væske ind i motorcykelklubbens lokaler, som straks brød i brand, hvorefter vidnet straks slog alarm, siger efterforskningsleder Jens Møller fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Vi er også opmærksomme på de tidligere brande - men det er for tidligt at tale om en mulig sammenhæng

Jens Møller, efterforskningsleder, Sydøstjyllands Politi.

Sidste sommer blev MC Gallernes klubhus i Horsens to gange ramt af brande. Ved branden den 10. juni blev mange motorcykler ødelagt ligesom, der skete stor skade på bygningen. Politiet har aldrig fundet årsdagen til sommerens to brande. Dengang holdt MC Gallerne til på Fuglevangsvej i Horsens - men flyttede efter branden i juni til nye lokaler på Hattingvej 9.

Ved nattens brand lykkedes det brandfolkene fra Sydøstjyllands Brandvæsen at begrænse skaderne.

- Nu skal vores teknikere og efterforskere undersøge, hvad der ligger bag. Vi er også opmærksomme på de tidligere brande - men det er for tidligt at tale om en mulig sammenhæng, siger efterforskningsleder Jens Møller.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu