TV der bevæger dig

Vielsesring savner sin ejer

Indgraveringen i denne vielsesring er Britt 21 06 1991. Er det din? Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet efterlyser ejer af vielsesring, sølvbestik og en række andre smykker.

Mangler du din vielsesring, så skal du måske tjekke den, de har liggende hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg lige nu. Den er kommet ind til dem som hittegods sammen med en masse sølvbestik og smykker.

Politiet regner med, at det hele er stjålet.

Hvis du blev gift med Britt den 21. juni 1991, så kan ringen meget vel være din. Det er netop det, der er indgraveret i ringen.

Politiet efterlyser ejeren til dette sølvbestik. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Sølvbestikket er Cohr Herregårdsbestik og champagnebestik fra Raadvad Mogensen,  begge sæt er til 12 personer med både knive, gafler, spiseskeer, teskeer, kagegafler mm. 

Herregårdsbestikket er mærket med initialerne ”JB”. 

Disse smykker er indleveret som hittegods. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Derudover er der serveringsbestik, fingerringe, øreringe, halskæder mm.

Hvis du mener, det er dit, så kontakt servicecentret hos Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden