TV der bevæger dig

Riddere kæmper bravt – mens historisk slot åbner dørene

00:55

I weekenden bliver der afviklet en international turnering i middelalderkampsport på slotsbanken ved Koldinghus. Video: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

Både lørdag og søndag er der gratis adgang til slotsgården på Koldinghus. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

1 af 2

Lørdag og søndag er der international turnering i middelalderkampsport på slotsbanken ved Koldinghus.

Weekenden står på krigerkamp og åbne døre på Koldinghus. Begge dage vil 40 krigere klædt i rustninger kæmpe med sværd, økser, køller og krigshammere.

Ligesom i middelalderen er reglerne simple: En kæmper dømmes ude, når jorden røres med tre punkter. Sejren går til den sidste kriger, der står op. I middelalderen blev kæmperne i modsætning til i dag dræbt, for der blev der brugt skarpe våben.

I anledning af turneringen åbner slottet begge dage for gratis adgang til slotsgården. Her vil der være middelaldermusik, gøgl og gøglerskole, fakirshow, fægtning, boder med historisk håndværk, mjødsmagning og mad og drikke. 

Inde på Koldinghus kan du komme i fægteskole. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

Slotsgården holder ekstraordinært åbent lørdag aften, hvor der udover mad, drikke, fægtning og musik vil være gratis adgang til Kæmpetårnet, så de besøgende kan nyde udsigten og solnedgangen.

Lørdagen slutter med et ildshow på slotsbanken klokken 21.30. Læs mere om turneringen og aktiviteterne for børn og voksne på Koldinghus' hjemmeside.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu