TV der bevæger dig

Vil lægge sag an om Det Faglige Hus

Det går så godt for Det Faglige Hus, at fagforeningen bygger nyt hovedkvarter i Esbjerg.

Den socialdemokratiske folketingskandidat Mattias Tesfaye vil hive den gule fagforening Det Faglige Hus i Esbjerg i retten. I reklamer lover fagforeningen, at man hos dem får samme sikkerhed som hos LO-fagforeningerne.

Tesfaye mener, det er brud på markedsføringsloven.

Loven siger, at man ikke må bruge urigtige eller vildledende oplysninger, skriver Fagbladet 3F.

Han har derfor sat gang i en aktion på Facebook. Hver person, som liker hans status om Det Faglige Hus, lover 100 krone til at forsøge at køre en sag.

- Jeg er ikke nok inde i juraen, så jeg skal tale med advokat, om det kan være rigtigt, at man bare kan annoncere med samme faglige tryghed som andre fagforeninger, siger han.

Det Faglige Hus tager en eventuel sag helt roligt.

- Tesfaye har altid været god til at gøre opmærksom på sig selv, uden at der er kommet en forfærdelig masse ud af det. Jeg er da også ganske rolig over udsigten til en retssag, for vi kan da sagtens dokumentere, at vore medlemmer får samme faglige service som andre fagforeninger, siger formand for Det Faglige Hus, Johnny Nim.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden