Vil lave bedre og billigere hjemmesider

Foreløbig syv kommuner er gået sammen om at udvikle nye og bedre hjemmesider. Sønderborg er en af de kommuner, der har stiftet et samarbejde for at komme af med en dyre og tunge hjemmeside.

- Sønderborg forlader den vej, hvor leverandører ejer en webløsning, siger bestyrelsesmedlem i det nye samarbejde, Kristian Pallesen, kommunikationschef i Sønderborg Kommune. Nu går vi ind i et samarbejde med andre kommuner, hvor alle parter forpligter sig til at udvikle og dele med hinanden. Det giver billigere og bedre webløsninger.

Open source

Sønderborg har i lang tid været utilfreds med sin hjemmeside. Derfor er kommunen gået igang med at skabe en ny, som skal være lettere at bruge. Og i den forbindelse skipper de det traditionelle udbydere og tilslutter sig det såkaldte open source-system, hvor alle stiller deres software til rådighed for andre.

- Sønderborg Kommune har netop nu opgaven med ny hjemmeside i udbud hos open source-leverandører, som skal rådgive og være sparringspartner i arbejdet med den nye hjemmeside. Vi vil delvist basere arbejdet på løsninger, som Ballerup og Syddjurs kommuner gratis stiller til vores rådighed, og senest til årsskiftet vil borgerne opleve, at de får lettere ved at bruge kommunens selvbetjeningsløsninger på en ny hjemmeside, oplyser Kristian Pallesen.

Syv kommuner

Syddjurs Kommune tog initiativ til at stifte det kommunale fællesskab. Sammen med fire kommuner: København, Ballerup, Sønderborg og Ishøj.

I løbet af juli er også Jammerbugt og Morsø kommet med. Samarbejdet er åben for alle 908 kommuner i lander. Fællesskabets første bestyrelsesmøde holdes i Sønderborg den 15. august.

Billigere og bedre

Filosofien bag samarbejdet om fælles webløsninger i det offentlige er at skabe og dele relevante digitale løsninger i open source til gavn for borgerne - og at udvikle billigere web-løsninger og digitale funktionaliteter, der giver mening for borgere og medarbejdere.

Hjemmesidefællesskabet er inspireret af et lignende open source samarbejde på biblioteksområdet, som Sønderborg også deltager i udviklingen af.