TV der bevæger dig

Vil lave museum i Kommandocentralen

01:50

Bunkeren bruges i dag som Kolding Kommunes kommandocentral. Her vises byens borgmester rundt.

Sådan så bunkeren på Rømøvej ud, da krigen var slut. (Foto: Kolding Kommunes hjemmeside)

DEt er en gammel generalstabsbunker, som tænkes indretteet til museum.

1 af 4

En arbejdsgruppe viste mandag formiddag rundt i en stor bunker på Rømøvej i Kolding. Her arbejdes på at skabe et museum, som skal berette om besættelsestiden, den kolde krig og politiets historie i byen.

På onsdag tager kommunens Kultur- og fritidsudvalg stilling til, om kommunen vil leje bunkeren ud til "Kommandocentralen - Koldings besættelsestidsmuseum og Kolding politimuseum" for nul kroner.

Samling

Søren Madsen fra Vaabenhistorisk Selskab og Frank Hansen, som har en samling af effekter fra besættelsestiden, og Kolding Politimuseum præsenterer ideerne om Kommandocentralen.

Kommandocentral

Bunkeren på Rømøvej er bygget af den tyske besættelsesmagt fra maj 1944 til april 1945. Der var tale om to bunkere, men kun den ene blev færdig.

I dag er det Kolding Kommunes Kommandocentral.

Bunkeren skulle rumme tyskernes forstærkerstation til telefon- og fjernskriver-tjenesten

Generalstabsbunker

Bunkeren til forstærkerstationen blev bygget som en ?Heeresbunker? af ?Organisation Todt?. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarter, men ved at ændre nogle skillerum blev bunkeren ændret til funktionen som forstærkerstation.

Bunkerens ydermure og loft er af 2 m tykt jernbeton, gulvet 0,80 tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et 50 m tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade.

Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne beskydes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm tyk panserplade.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu