Vil skrive sig ud af misbrug og vold

48 unge har forsøgt at skrive sig ud af stofmisbrug og bande-relationer. Deres bog, Alle har en historie, blev udgivet fredag.

Esbjerg Karateklub har i ti år arbejdet med at hjælpe socialt udsatte unge. Bl.a. i ?Morgenholdet?, som har skrevet hver deres bidrag til bogen, som er på 400 sider.

Bogen er skrevet efter et amerikansk koncept, Freedom Writers, som opstod efter skoleskyderier i USA i 90?erne. Grundlæggeren af Freedom Writers,Elin Gruwell fra Californien, var fredag i Danmark og talte med et arrangement i karateklubben.

Projektet hjælper stadig socialt belastede unge til at finde værdi i at gå i skole. Her hjalp den og hjælper stadig med at få socialt belastede unge til at finde værdi i det at gå i skole.

I bogen fortæller medlemmerne fra Esbjerg Karateklub deres historien om et liv fyldt med svigt og vold.

- Det er et fantastisk projekt og budskab, der kommer ud med bogen, siger René Boisen, der er næstformand i Esbjerg til DR SYD.

- Projektet viser, hvad man kan, når nogen tror på en som menneske og hvad man kan, når der ikke er nogen, der kigger på ens fortid hele tiden, siger han til DR Syd.

Bogen er blevet til i samarbejde med Skandinaviens første lærer i den såkaldte Freedom Writers pædagogik, Torbjørn Ydegaard, der er lektor på UC Syddanmark.

- Det er en mulighed for dem til at se, at deres liv også har værdi, og så kan man komme af med en byrde og blive fritstillet i forhold til sin fortid ved at få skrevet om ubehageligheder og dårligdomme, siger Torbjørn Ydegaard til regionalradioen.