TV der bevæger dig

Vil spille kajakpolo i Gl. Havn

Tim Stoltenberg Jensen og Helle Lillethorup, Fredericia Kajakklub, og projektdirektør Jens Christensen, FredericiaC, med kajakker ved Gl.Havn.

Strøm og vind betyder, at Fredericia Kajakklub i dag er henvist til at spille kajakpolo i et udendørs svømmebassin. Men fra maj skal det foregå i Gl. Havn ved siden af den gamle Kemira-grund i Fredericia.

Kajakpolospillerne glæder sig til de nye bynære omgivelser i smult vande. Klubben har indgået en aftale med FredericiaC om at kunne bruge området hver tirsdag aften fra maj til oktober.

- Vi har længe søgt efter nogle større udendørsfaciliteter, hvor vi har kunnet spille kajakpolo, siger Tim Stoltenberg Jensen, Fredericia Kajakpolo.  I øjeblikket spiller vi én gang om ugen i Mørkholt Campings udendørs svømmebassin, da der er for meget strøm og blæst i det åbne vand i Lillebælt. I Gl. Havn får vi mere plads, roligt vand og mere læ ? lige i hjertet af Fredericia. Med andre ord kunne vi ikke have drømt om bedre forhold end dem vi får i Gl. Havn fra næste sæson.

Kajakpolobanen, som bl.a. består af to mål monteret på et flydende stativ i to meters højde, bliver sat i og taget op i forbindelse med hver enkelt træning og kamp, så der fortsat bliver plads til både gæstesejlere og lystfiskeri.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu