Vild kørsel på landevej

Mange bilister træder alt for hårdt på speederen på Varde Landevej.

To bilister har i løbet af ugen mistet kørekortet efter de har kørt alt for stærkt på varde Landevej ved Nordenskov. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter over for TV SYD, at der ofte skrives bøder ud på den strækning til bilister, hvis fod hviler alt for tungt på speederen.

- Der er mange, der kører alt for stærkt der. Fredag tog vi en 51-årig mand i at køre 147 km/t på den landevej, og  senere på dagen noterede vi en, der kørte lidt over 100 km/t, siger Vagtschef Bjørn Pedersen.

Den 51-årige mister sit kørekort og det samme gør en 19-årig mand, der i onsdag blev standset efter at have kørt 135 km/t på varde Landevej.