Vildsvin lever fedt og frit i Vorbasse

En gruppe på fem til otte vildsvin lever frit i Vorbasse og omegn og det er ikke ualmindeligt at de hærger i byområderne. Senest gik det fredag ud over den lokale kirkegård.

Blandt borgerne i Vorbasse cirkulerer der mange billeder af vildsvin, der har været på besøg i villahaverne.

Det går ikke altid stille for sig og i går fredag hærgede en gruppe vildsvin således kirkegården i Vorbasse.

Selvom vildsvin ikke er velkomne i Danmark og myndighederne gør alt for at udslette dem, så har gruppen af vildsvin boltret sig i Vorbasse gennem længere tid.

På kirkegården har meninghedsrådet nu taget konsekvensen og sat et kraftigt hegn op.