TV der bevæger dig

Vildsvinehegn sætter gang i lynbyggeri

For at kunne levere vildsvinehegnet har virksomheden bag hegnet sat gang i en lynudvidelse.

Om bare 14 dage skal 16.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri stå færdig. Bygherren er virksomheden, der skal levere vildsvinehegnet ved grænsen.

Fredag morgen lød startskuddet til et byggeri, der ifølge planen skal gå rasende stærkt.

Virksomheden, der skal levere det 70 kilometer lange vildsvinehegn fra denne måned, skal bruge mere plads til ordren på 30,4 millioner kroner, og har derfor sat gang i en kraftig udvidelse.

Den 27. januar skal der stå en ny administrationsbygning, 450 kvadratmeter opbevaringshal og 140 kvadratmeter pakkehal. Samtidig skal der lægges 16.000 kvadratmeter stenbelægning ved siden af SER Hegns nuværende placering i Fredericia.

00:40 Luk video

- Et byggeri i denne størrelse tager normalt 4-6 måneder, men SER Hegn har jo travlt. Så da de spurgte, om byggeriet kunne lade sig gøre på 14 dage, skulle vi lige vende skråen et par gange, inden vi besluttede os for at tage udfordringen op. Det bliver Danmarks hurtigste erhvervsbyggeri, hvis vi når det i samarbejde med leverandørerne. Og det skal vi, siger Michael Mortensen, direktør for HM Entreprenører i en pressemeddelelse.

Læs også Fluer kan smitte med svinepest - hvad så med vildsvinehegnet?

For at nå den stramme deadline kommer de ni byggevirksomheder til at arbejde i døgndrift på byggeriet.

- Vi startede klokken seks i morges, hvor jeg fortalte gutterne, hvad der skulle ske, og så fortsætter vi, indtil vi er færdige, siger formanden Hans Christian Jensen fra HM Entreprenør, der står for jord, kloak og belægning på projektet, til TV SYD.

Om vildsvinehegnet

Den 4. juni 2018 vedtog Folketinget, at der skal opsættes 70 kilometer hegn langs den dansk-tyske grænse.

 

Byggeriet foregår under Naturstyrelsen og begynder i januar og forventes at stå færdigt i efteråret.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App