Villa brændte ned

Brand- og Redning Sønderjylland måtte natten til tirsdag rykke ud til en brand i en villa i Rurup ved Toftlund.

En ubeboet villa i Rurup ved Toftlund brændte helt ned natten til tirsdag. 

Brandteknikere skal nu undersøge årsagen til branden.
Brandteknikere skal nu undersøge årsagen til branden.
Foto: Localeyes.dk

Brand- og Redning Sønderjylland fik alarmopkaldet klokken 01.02, og brandfolkene har kæmpet med branden det meste af natten.

- Ingen er kommet til skade, siger Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD, - men villaen er nu brændt helt ud.

Vagtchefen oplyser, at brandteknikere nu skal undersøge årsagen til branden.