Politi og beredskab blev tirsdag morgen klokken 02:30 tilkaldt til en brand på Grønvang i Arnum ved Gram.
Huset er overtændt, da vi når frem, så det står desværre ikke til at redde.
Et hus med stråtag står i flammer. Lige nu kæmper brandvæsnet med at slukke branden.
- Huset er overtændt, da vi når frem, så det står desværre ikke til at redde. Men heldigvis er ingen personer kommet noget til, siger vagtchef Mads Leervad Dammark til TV SYD.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor branden er opstået.
- Huset var ikke beboet og skal nu undersøges nærmere, for at vi kan fastslå brandårsagen, siger Mads Leervad Dammark.
Se mere tv på localeyes.dk.
Opdatering: Klokken 11 tirsdag formiddag er branden endelig slukket, oplyser indsatsleder Mikkel Linnet, Brand og Redning Sønderjylland.