TV der bevæger dig

Ville hente sine ting: Overfaldet af ekskæreste

arkiv

En kvinde blev sparket i ryggen og fik ødelagt sin bil, da hun ville ind i sin lejlighed

Et forlist forhold endte helt galt for en kvinde fra Esbjerg, da hun kvart i ti torsdag aften ville hente sine ting fra den lejlighed, hvor hun havde boet med sin ekskæreste.

- Ekskæresten kommer hjem, da hun er på vej ind i lejligheden. Han overfalder hende og sparker hende i ryggen, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jan Stokholm til TV Syd.

Efter at have sparket kvinden går ekskæresten ud til hendes bil og begår hærværk mod den.

Kvinden slipper i mellemtiden væk og manden bliver anholdt kort efter.

- Han er kendt for nogle lignende voldssager og er faktisk løsladt på prøvetid, så nu skal han fremstilles i grundlovsforhør, siger Jan Stokholm.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden