Ville stoppe skænderi: Blev sigtet for at spytte på politiet

En beruset mand ville ved 3.30-tiden stoppe et skænderi mellem et kærestepar på Torvegade i Esbjerg. Slagsmålet endte med, at han i stedet blev sigtet for flere forhold, bl.a. at spytte på politifolkene.

- Han blev også sigtet for verbal tilsvining af betjentene, for ikke at ville oplyse sin identitet og et par andre ting, siger vagtchef Erik Lindholt til TV SYD.

Manden ville lægge sig imellem et kærestepar, som var i gang med et voldsomt skænderi. Han tog brydergreb på den mandlige part og fik ham væltet om på gaden.

Den anden mand gjorde modstand ? og slagsmålet udartede, indtil politiet ankom og fik de stridende parter skilt.

?Riddersmanden?, som han sikkert selv opfatter sig, nægtede at fortælle, hvem han er. Han blev derfor anholdt og taget med på den nærliggende politistation. Men inden havde han svinet de to betjente til og spyttet på den. ?

Det udløser to sigtelser efter straffeloven.

- Så man kan sige, at hans opførsel gav alvorligt bagsmæk, siger vagtchefen til TV SYD.

Den berusede mand fik lov at svale af i detentionen. Han ventes løsladt i løbet af mandag.