Villy Søvndal er årets Koldingborger

Tidligere udenrigsminister, MF og partiformand for SF, Villy Søvndal fra Sdr. Bjert ved Kolding, blev fredag kåret som Årets Koldingborger 2013.

?Villy Søvndal er Årets Koldingborger 2013, fordi han i hele sit politiske virke har sat Kolding Kommune positivt på landkortet. Som byrådsmedlem i Kolding, folketingspolitiker, SF-formand, udenrigsminister og ikke mindst som borger i Kolding Kommune har Villy Søvndal bidraget til at gøre Kolding kendt uden for kommune- og landsgrænserne. Villy Søvndal er et fantastisk eksempel på, hvordan Kolding Kommunes indbyggere kan være positive ambassadører for kommunen,?

begrunder juryen fra Business Koldings formandskab valget af Villy Søvndal.

61-årige Villy Søvndal fik overrakt prisen af Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) på Business Koldings nytårskur med 400 deltagere på Koldinghus.

Årets Koldingborger hædres netop for i det forløbne år at have gjort opmærksom på Kolding nationalt og internationalt. Villy Søvndal er valgt i et felt på ti stærke kandidater fra Kolding.