TV der bevæger dig

Vinavler: Tørken passer os perfekt

Jens Graff er vinavler, og han og vinstokkene er helt vilde med tørken. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Vinstokke behøver stort set ikke vand. Kun de første to år efter de er plantet, behøver de en smule vand. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Sæsonen 2018 bliver den bedste nogensinde for vinavleren Jens Graff. Foto: Hans Lausten, TV SYD

1 af 3

Jens Graff er vinavler, og han er vild med det varme vejr. Det samme er hans vinstokke. For vejret betyder nemlig, at de får den bedste sæson nogensinde.

Læs også Lokal vin får kvalitetsstempel fra EU

Efter så mange varme dage de sidste par måneder, er der måske nogen, der snart savner lidt regn og køligere vejr. Men sådan er det ikke for Jens Graff, der er vinavler og ejer af Frøkjær Vingaard i Vamdrup, der ligger ved Kolding. 

Han er vild med tørken, og det samme er hans vinstokke, der til sammen fylder halvanden hektar. 

- Varmen har betydet, at vi har fået en helt perfekt start på sæsonen. Vi får en lang vækstsæson, som vil betyde, at vi ender med den bedste høst, vi nogensinde har haft i Danmark, fortæller vinavler Jens Graff. 

Vi ender med den bedste høst, vi nogensinde har haft i Danmark.

Jens Graff, vinavler, Frøkjær Vingaard

I 2004 plantede han de første stokke, så de ældste er lige nu 14 år, og de savner ikke vand her i tørken. Jens Graff fortæller, at vinstokke ikke behøver vand. Deres rødder kan nå 15 meter ned i jorden, og her henter de selv den væske, de skal bruge.

De eneste stokke, der har brug for vand, er de unge. De første to år af deres levetid er det nødvendigt for dem at blive vandet. 

Ikke nok med, at vinstokkene nemt kan klare varmen, så nyder vinen faktisk godt af de mange varmegrader. 

- Tørken gør, at vinen bliver bedre, fordi druerne når at modne. En vinplante skal i gennemsnit have 95 dage fra blomstring, til druerne er modne, og det får de jo så rigeligt i år, når sommeren allerede startede først i maj, og vi skal høste i september eller oktober, siger vinavleren og understreger, at vejret er helt perfekt i år.

Læs også Varebil væltede - var læsset med øl og vin for 70.000 kroner

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu