Vindmølletransport sidder fast ved Esbjerg

En vindmølletransport er natten til tirsdag kørt i grøften og spærrer for al trafik ved krydset Kjærgaardsvej og Gl. Darumvej mellem Gredstedbro og Esbjerg.

Uheldet er sket på Gl. Darumvej lige efter, at vindmølletransporten ved 02-tiden i nat passerede krydset og Kjærgaardsvej og  Gl. Darumvej.

Ved passagen er transporten kommet ud i grøften og har sat sig fast. Herved rev vindmølletårnet sig løs fra blokvognen og ligger nu på kørebanen.

Tårnet skal nu løftes op og køres væk på en anden blokvogn.

- Der skal bruges flere kraner, som først ventes at være fremme på uheldstedet i løbet af tirsdagen og derfor trækker   bjærgningen at række ud, så Gl. Darmvej først kan ventes åbnet igen onsdag morgen, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.