TV der bevæger dig

Vinden fik fat i trailer og gav den en ordentlig rusketur

En håndværker-trailer blev onsdag formiddag fanget af vinden på motorvej E45 ved Kolding og rullede rundt i det sydgående spor. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

En håndværker-trailer blev onsdag formiddag fanget af vinden på motorvej E45 ved Kolding og væltede rundt i det sydgående spor.

Vinden er onsdag formiddag så småt begyndt at kunne mærkes i trafikken. En håndværkerbil med en stor trailer blev ved 10.30-tiden udsat for en rusketur, da traileren kom i slyng og vendte bunden i vejret. 

Læs også Blæsevejret kommer tidligere onsdag end først forudset

Ingen personer kom til skade ved uheldet, selvom varevognen snurrede rundt og stod med fronten imod færdselsretningen i sydgående retning umiddelbart efter tilkørslen fra Esbjerg. 

Den sydgående trafik på motorvejen kunne passere uheldstedet i nødsporet, mens der blev ryddet op. .

- Vi opfordrer trafikanter med lette påhængsvogne til at passe på i blæsevejr - og undgå at køre, hvis vinden tager til, siger vagtchef Jesper Duus, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Indtil videre advarer Vejdirektoratet alene om vindproblemer på Storebæltsbroen - men ikke broerne over Vejle Fjord og Lillebælt.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden