TV der bevæger dig

Vinderprojekt i tidsnød

Sådan så den oprindelige plan for badeanstalten ud. I morgen præsenteres en ny.

Naboprotester stopper byggeriet af en moderne badeanstalt, som Kolding Kommune har vundet i DRs Byg det op-konkurrence. I stedet skal der laves et badeanlæg.

Badeanstalten er et af vinderprojekterne i den landsdækkende konkurrence "Byg det op", som DR og Dansk Arkitektur Center står bag, men protester fra naboer og Danmarks Naturfredningsforening tvinger nu projektet i knæ.

- Der er flere årsager til, at det oprindelige projekt er ændret. Blandt andet havde nogle af naboerne reservationer overfor den planlagte badeanstalt, og efterhånden som klager og indsigelser løb ind hen over sommeren, kunne DR sammen med de øvrige samarbejdspartnere se, at de umuligt kunne gennemføre projektet inden for de korte tidsfrister for "Byg det op.?, forklarer områdechef Bent Jensen Mouboe fra Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Kystdirektoratet har meddelt, at man ikke kan nå at behandle sagen med de mange indsigelser inden 1. oktober, som er DR?s deadline, og dermed kan DR ikke som planlagt sætte badeanstalten i vandet til tiden, med mindre de vil bryde loven.

Derfor har DR i samarbejde med arkitekterne, COWI og Kolding Kommune nu i stedet forsøgt at tilpasse projektet ved at gøre badeanstalten til badeanlæg. Præcis hvad ændringerne går ud på, bliver først præsenteret på et borgermøde torsdag.

Som en del af planen får borgerne nu mulighed for at foreslå en ny placering af anlægget, i stedet for den oprindeligt planlagte ved Strandhuse.

 

Borgermøde

Kolding Kommune inviterer til borgermøde torsdag den 29. august, kl. 19.00-20.30 på KUC, Ågade 27 i Kolding. Her vil arkitekt Mads Lund præsentere det reviderede projekt for badeanlægget. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projektet.
 

 

Krav til projektet

DR og Dansk Arkitektur Center har stillet følgende krav til placering:

- Badeanlægget skal placeres på et offentligt tilgængeligt areal

- Der skal være let adgang for brugerne, herunder cyklister og offentlig trafik

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden