Vindmølletransport blokerede rundkørsel ved Esbjerg

En sættevogn knækkede sent søndag aften sammen i nærheden af Esbjerg under vægten af et tonstungt tårn til en vindmølle.

Vindmølletransporten var på vej mod Esbjerg Havn - men chaufføren nåede at få kørt sit køretøj væk fra motorvejen, før sættevogn brød helt sammen.

 

Derfor står vindmølletransporten i rundkørslen ved motorvejsafkørslen til lufthavnen i Esbjerg, hvor kraner og mandskab er i fuld gang med bjærgningen.

- Det er fortsat muligt at passere rundkørslen med forsigtighed og ved at følge anvisningerne fra de folk på stedet, der arbejder med at få vindmølletårnet på ret kurs igen, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Den havarerede vindmølletransport var først fjernet mandag eftermiddag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.