Vindmølletransport sad fast i en time: Spærrede kryds

Krydset mellem Guldagervej og Tarphagevej blev spærret af en vindmølletransport natten til torsdag.

- Vindmølletransporten kom for langt ud i rabatten, og når den først sidder fast, kan den altså godt være svær at få fri igen.

Sådan siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag morgen til TV SYD om vindmølletransporten, der omkring kl. 2 natten til torsdag satte sig fast og spærrede krydset mellem Guldagervej og Tarphagevej i Esbjerg.

- Den sad fast en times tid, men det var jo heldigvis på et tidspunkt, hvor der ikke er særligt mange biler på vejene, så det gav ikke anledning til kø, siger vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.