TV der bevæger dig

Vindstød af stormstyrke rammer søndag

Varsel om kuling og vindstød af stormstyrke fra kl. 13 søndag Foto: DMI grafik

Der er god grund til at få klaret weekendens vandretur i dag lørdag. DMI melder om kuling og vindstød af stormstyrke fra over middag søndag.

Efter nogle afdæmpede dage rent vejrmæssigt er der nu et skifte på vej ind over Syd- og Sønderjylland. I hvert fald lyder varslet fra meteorologerne hos DMI på risiko for kuling 14-18 m/s med vindstød af stormstyrke på 25-28 m/s fra sydvest og vest.

Varslet gælder for Esbjerg, Fanø, Varde, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Ifølge DMI vil det blæse så meget, at det også en kort overgang kan ende med forhøjet vandstand ved Vadehavet og dele af Vestkysten.

Vindstød af stormstyrke kan medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu