Vinduesviskere pakket i is-panser

Tusinder af bilister vågnede mandag op til naturens hærværk mod deres vinduesviskere. De var pakket ind i centimetertykt is-panser. Men ellers betød vinterens komme kun få uheld på vejene.

Ved Ejer Bavnehøj lukkes motorvejen et kvarter ved ti-tiden. En lastbil er havareret i det glatte føre og skal bjerges.

Ellers meldes kun om få - og små - sammenstød i morgentrafikken.

10 uheld i haglbyge

Men allerede søndag aften fik bilister en forsmag på, hvad vi kan vente os i den næste uge: Der skete en halv snes uheld under de kraftige haglbyger, som ramte Sønderjylland søndag aften. Uheldene skete på motorvejen fra grænsen til Haderslev. 
 

POlitistation ramt af lyn

På vestkysten var der også mange lyn i løbet af aftenen. Et af dem ramte politistationen i Varde.

De elektriske systemer er oppe af køre igen.

Mølletransport blokerede

En mølle-transport havarerede i morgentrafikken ved Tarp nord for Esbjerg, og det gav trafikkaos.

Det var dog ikke vintervejret: Lastbilen brød simpelthen sammen.

Det lykkedes at få skubbet lastbilen ind midt i rundkørslen, så morgentrafikken kan gennemføres, inden lastbilen kan repareres.