Vinterdæk er en god ide

95 procent af alle danskere kører med vinterdæk - og det er en rigtig god ide.

Dækcentre har travlt i øjeblikket. De fleste danskere er ved at skifte til vinterdæk.
En FDM-undersøgelse blandt 3817 adspurgte bilister viser, at kun 5 procent af bilerne kører på sommerdæk i vinterperioden. De sidste to hårde vintre med masser af sne og glatte veje har tilsyneladende gjort mange bilister klog af skade.

Og ifølge eksperter er det en rigtig god idé at køre på vinterdæk om vinteren.

Fra en temperatur på syv grader og ned styrer og bremser vinterdæk markant bedre. Og i frostvejr er forskellen enorm.

Loven siger, at dækmønstret minimum skal være 1,6 mm.
Det er dog alt for lidt, siger eksperterne. De anbefaler, at når mønstret når ned på 3 mm, skal dækket smides væk.

Også alderen spiller en rolle. Når et vinterdæk er blevet fem år, begynder det at blive hårdt som et sommerdæk.
Så er det tid at smide det ud - også selvom mønstret er fint.