Vintertid rammer dyrevildt

I næste weekend bliver det vintertid. Det går ud over dyrene.

Natten mellem lørdag og søndag bliver det vintertid. Det medfører øget risiko for påkørsel af vildt, advarer Falck.

- Dyr kender ikke klokken, og overgangen fra sommertid til normaltid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt. Med skiftet flyttes dyrenes myldretid om eftermiddagen til en time tidligere, og det betyder, at den kolliderer med menneskers myldretid. Det øger risikoen for kollisioner mellem dyr og biler, siger Allan Bruun Rasmussen, der Falcks vildt & dyrekonsulent.

- Der sker ulykker med både svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men også dødsulykker. Årligt mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr. Ikke af selve sammenstødet, men fordi de i panik forsøger at undvige og støder sammen med modkørende biler eller ind i et vejtræ, siger Allan Bruun
Rasmussen, der vurderer, at mange solouheld kan skyldes, at bilisten har forsøgt at undvige et dyr.

- Det er anslået, at mellem 20.000 og 25.000 rådyr og andre hjorte mister livet i trafikken hver år, og problemet er stigende, da den danske bestand af både vildt og biler vokser - og det er allerede nu et skræmmende højt tal, siger Allan Bruun Rasmussen.

Han giver følgende råd:

? Hold øje med advarselstavler om hjortevildt.
? Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed især i daggry og skumring, hvor langt de fleste vildt arter har øget aktivitet.
? Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
? Ser du vildt tæt på vejen, skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen ? det kan lige så godt finde på at springe ud.
? Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.