Virksomhed i vestjysk modvind

Semco Maritime i Esbjerg skranter, og der kan være fyringer på vej.

En af Esbjergs største privatejede arbejdspladser har de seneste to år haft pæne årsresultater. Men 2014 er langt fra tilfredsstillende, erkender adm. direktør Steen Brødbæk til Jydske Vestkysten.

Den nye direktør kæmper med at få virksomheden på rette spor igen. På grund af nedgang, har der været færre ordre og aflyste ordre. Fyringer bliver derfor svært at undgå:

- I hvilket omfang kan jeg ikke sige. Vi analyserer fortsat, siger han.

Før sommerferien måtte Semco Maritime afskedige halvdelen af de 60 ansatte ved værftet på Staget, som hører under divisionen for vind, olie & gas.