Virtuel undervisning på Varde-skoler

Varde Kommune vil bruge Ipads og telepresence-udstyr til at sikre høj kvalitet i undervisningen på små skoler. Den virtuelle undervisning lanceres under en international uge på skolerne i Næsbjerg, Tistrup og Ansager.

De tre skoler skal i løbet af ugen se på innovation i globalt perspektiv, og tirsdag møder eleverne skolernes 7. klasser til oplæg om innovation i international sammenhæng, hvor gæsteundervisere fra Innovation Lab og Novozymes er med via telepresence.

Eleverne i skolernes 7. klasser fik efter sommerferien udleveret iPads, og skolerne har fået telepresence-udstyr. Siden har skolerne eksperimenteret med ny digital teknologi og undervisning på tværs af skolerne siden sommerferien.

Det vil de bruge til at undervise på tværs og hente inspiration udefra. Målet er at sikre alle elever undervisning på højt niveau, uanset hvilken størrelse skolen har.